Sommerferien 2010

Rundtur i Rondane.

Forudsætningerne var gode, nær perfekte, idet vejrudsigten sagde smukt vejr en hel uge i træk. Solen skinnede da også om kap med vores forventninger om den perfekte tur i det landskab, vi sætter så stor pris på. Turen tager sin begyndelse i Spranget - en parkeringsplads i knap 1100 meters højde - den vestlige indgangsport til Norges første nationalpark, Rondane.

Rondane Nationalpark omfatter sammen med Dovre Nationalpark et sammenhængende, alpint fjeldmiljø med adskillige tinder over 2000 meter og et areal på over 1200 kvadratkilometer. Selv om dyrelivet omfatter vildren, moskusokser, jærv og enkelte besøg af bjørn, så vi kun får og fjeldryper.

Klik for kort !

Ruten:

Spranget, Rondvassbu, Langglubbdalen, Bjørnhollia, Illmannsdalen, Spranget

Her følger så 37 billeder og korte kommentarer:  

1. vandredag.

I det flotteste vejr forlod vi Spranget og vandrede ad grusvejen de 6 kilometer ind mod Rondvassbu, turisthytten ved Rondvatnet.
Vi kom tidligt, og måtte derfor vente små 2 timer på båden, der skulle sejle os 4 kilometer over Rondvatnet. Sejlturen, der foregik mellem stejle bjergsider, foregik ved en fart af 4 knob og varede 23 minutter.
Vi var helt parate til at vandre de 4 kilometer op til den vestlige ende af Langglupdalen, hvor vi ville overnatte.
Vi følte os i overraskende god form og nåede forholdsvis ubesværet frem til et passende sted at slå teltet op i 1320 meters højde.
Mens vi slog teltet op begyndte det at regne. Det høvlede ned i over 3 timer og vinden kulminerede over midnat ved kulingstyrke.



























2. vandredag.

Vi vågnede op til helt vindstille og ca. 6 graders varme. Det våde telt blev bare stuvet ned og vi tog hul på dagens vandrepensum på 12 kilometer - målt med kortmåler. I praksis skal man lægge 20% til. I tåge gik det opad til vi nåede 1440 meter midt i dalen. Derpå nedad til ca. 980 m for at komme over en helårsbro til den anden dalside, hvor vi skulle stige omkring 100 m.  Vi var noget slidte, og de næste kilometer eller så blev en ubehagelig overraskelse, idet fjeldsiden var ret stejl og stien tilsvarende smal.
Godt maste nåede vi Bjørnhollia, hvor vi ikke kunne få dobbeltværelse, men blev henvist til den fælles sovesal med omkring 24 overnattende gæster. Vi spiste løgsuppe og lakserand - tænk på oldemors kødrand - med stegte kartofler og en kartoffelgratin med ost. Desserten (frugtgrød) havde vi ikke tålmodighed til at vente på, selv om stemningen var god og jenterne, der serverede, var i nationaldragter. Det skal lige siges, at til trods for der ikke var mere end omkring 20 spisende gæster i restauranten, fungerede sceancen som var det på et sommerpensionat i 1950-erne. Det gjaldt om at have lange arme og spidse albuer - og frem for alt - overskud.



































3. vandredag.

Vores 37-års bryllupsdag skulle fejres med en travers af Illmannsdalen. Vejret var strålende og det tegnede til at blive en dejlig dag.
Man skal stige 300 meter for at komme midt op i dalen. Vi blev alligevel overraskede over, at der var så mange stenskred og så meget blokmark at forcere. Dagen gik med  mange dejlige hvil, og da den gik på hæld, slog vi lejr langt over "den syngende sø" med en udsigt, man gerne går langt for at opnå.




































Der er syv får centralt i billedet.



Her har jeg zoomet ind på dem.


4. vandredag.

Når vi har vandret, mættes vi af oplevelser og samtidig udtrættes vi på en dejlig måde, så selv om vi har gode idéer til, hvordan resten af ferien kunne forløbe, får det bare lov at være idéer. Sådan var vi lige ved at have det nu. Den sidste vandring på godt 8 kilometer ventede. Vi spiste morgenmad - havregrød - da vi igen fik udsigt i Rondvassbu.