Efterårsferien 2007.

Eriksbu i Blefjell, Buskerud.

Gå direkte til billederne.

Når man nærmer sig fjeldene omkring Oslo, er det langtfra højfjeldet, man er omgivet af. Jeg har, siden vi begyndte på fjeldvandring, været lidt påvirket af tanken om, at jo højere fjeldene var, desto mere interessant tur kunne man forvente. Sådan er det nok næppe.

Vores tur tog sin begyndelse, da vi nærmede os Oslo. Vi tog gennem Drøbaktunellen til Drammen og derfra videre til Kongsberg. I vandrerhjemmet i Kongsberg var alt belagt, så vi var henvist til Best Western Hotellet "Gyldenløve". Og vores GPS var en stor hjælp i virvaret. Det var lørdag eftermiddag, hvor alle skulle nå det hele på den halve tid. Næste formiddag tog vi videre til vores destination, parkeringspladsen for enden af den T-mærkede trampesti til Eriksbu, igen godt hjulpet på vej af GPS'en. De sidste 10 kilometer var grusvej op ad fjeldet. På den anden side Kjørkjevattnet gjode vi os parate. Vi følte os særdeles parate ovenpå en stille aften, hvor menuen stod på svampesuppe samt elgbøf med gemüse flankeret af en udmærket belgisk øl. Den omtalte parkeringsplads er ikke markeret som sådan på nedenstående kort, men man kan se et lille rødt mærke, som symboliserer en lukket bom. Der kan vel stå omkring 10 biler på området.

Fjeldet nede ved Kongsberg rager omkring 500 meter i vejret, men Blefjell godt det dobbelte. Vi lagde ud i 775 meters højde og skulle op til Eriksbu i 945 meter. Beskeden stigning, men fin nok til en søndag eftermiddag i efterårsferien. Vejrudsigten var studeret flittigt op til turen, og det var dén, der havde bestemt, at vi skulle forsøge os her og ikke i Rondane, hvor temperaturen i ugens løb ville komme ned på -7 i dagtimerne godt assisteret af kulingsvarsel for kallfjeldet med en virkning svarende til -25 grader.

Blefjell er første led i en kæde af fjelde, der så at sige ubrudt strækker sig til Hardangervidda i nord. Og med fjeldene også en perlekæde af fjeldhytter, der så venligt tager imod, når trætheden er størst. Blefjells navn må angiveligt have med den kendsgerning at gøre, at en stor del af massivet består af almindelig hvid kvarts, mælkekvarts, som giver fjeldet sin lyse farve. Det skulle jeg have anet, for nogen havde lagt en ledetråd ud - á la Fangerne på Fortet. På hotellet "Gyldenløve" var der udstille et større blok med de flotteste bjergkrystaller, som er kvarts på ren krystalform.

Vi kunne forvente stabilt vejr for perioden, lidt regn mandag. Temperaturerne var forudsagt til ca. 5 grader, men lå oppe på 9.

Den eneste nedbør vi blev beriget med var ikke regn, men en kølig spray fra de lavthængende skyer, som havde lagt sig om fjeldtoppene øverst oppe i anledning af vores ankomst. Afkøling var lige, hvad vi mest havde brug for.

Turen op varede nogenlunde det samme som turen ned - små 6 kilometer på omkring 3½ time incl. pause. Det burde i nogen grad antyde, at det ikke er verdens letteste vandrerute. Og tager du turen, skal det ikke være din første ud i fjeldvandring. Kongsberg og Omegns Turistforening prøver at sælge området som meget børnevenligt. Det er hverken børne- eller bedsteforældrevenligt.

Fjeldhytten Eriksbu har 24 sengepladser fordelt i 4 køjerum. Hytten er aflåst med DNT-nøgle. Der er gasblus og brændeovn. Gryder, potter og pander forefindes. Fin hytte. Al form for toilette foretages som Gud har bestemt fra tidernes morgen. Der er en  række fiskesøer i forskudt plan ved hytten (fiskekort!). Overnatningspris 125 kr. for medlemmer og 175 kr. ikke-medlemmer. Kontant betaling eller via din girokonto. Andre steder kan man benytte en forskrivning i forbindelse med sit Visakort. Men altså ikke her.

Området er karakteristisk ved en mængde små myrer og søer. Det er et stenet og knoldet område, hvor det er vanskeligt at tage sig frem. Hvor fjeldet titter op og er slebet plant eller krumt af isen, har en grøn lav fundet sin plads. Fugtigheden forvandler grøn lav til grøn sæbe. På turen op til hytten var der ikke en eneste plet med græs, hvor man kunne slå et telt op. Den dejlige fjeldhede, vi er blevet forvænt med i Rondane og Nordsverige, findes ikke på samme måde her.    

Der er vildren og elg i området. Og i hytten boede der, foruden os, et dyr. Om det var en fugl eller en fisk fandt vi aldrig ud af, måske var det noget midt imellem, for det puslede meget energisk hele natten, men optrådte ikke indendørs. Vi så i hvert tilfælde ingen synlige beviser på dets tilstedeværelse.

Position for hytten Eriksbu:   32 V 510589 6638254   (WGS 84)

Parkeringspladsen:                32 V 513967 6638971   

Her er et udsnit af kortet 1:30000, Tur og turistkart BLEFJELL, som jeg købte via Kongsberg og Omegns Turistforening.

Se kort i fuld størrelse.

Højdeprofil af ruten: 

 

 

 

 

 

 

 

Billederne fra turen kommer her. Den logiske rækkefølge er turen op til Eriksbu, selv om de fleste er taget på turen ned.

Kan I huske de glade smalfilmsdage, hvor vi unger råbte til mors fætter Ib: "Vi vil se den bagfra". Og så så vi turen til stranden bagfra. Hvordan vandet i det store hav hoppede op i gummispandene. Hvordan vi til sidst bakkede ud af vandet til tæppet, i solen.

På opturen stod solen i vest. Det gav mørke modlysbilleder. Ydermere var det overskyet. Men vi havde fint vejr på nedturen, og her er de så, billederne: